Ringe blev besejret med 4-1
VI FORTSÆTTER STIMEN.....
Der var lagt op til topkamp, da RB27 gæstede De Grønne. Et udehold, som inden dagens match var placeret på 2.pladsen, hvor de senest havde besejret rækkens duks Glamsbjerg IF.
Det var en lige begyndelse, hvor de helt store chancer udeblev. Og vi skulle helt hen til midt i halvlegen, før vores assistkonge Andreas Bebe med en genialitet fandt brandvarme Harry Ka.... øh Christian Ebersbach, der efterfølgende tæskede bolden i æsken.
2-0 blev det da forsvarets kaptajn steg op til en hjørnesparksbold fra, ja ham der har gjort det før, og headede den via overliggeren og i kassen.
Pause troede de fleste, men ud af ingenting stod vi med to gule kort. Slagterhunden Chadi Dalal og keeper Jakob Rask Eriksen måtte en tur i straffeboksen, så de lige kunne finde deres mentale tilstand igen.
Efter pauseteen blev det ét stort stormløb og skribenten har sjældent set, et så stort uvejr over forsvarskæden. Men med paraplyer, regnjakker, overlevelseskit og førstehjælpskasser overlevede vi denne tsunami af bolde i feltet.
Ringe havde bolden mest og havde rigtig mange tilløb til chancer. Det blev dog aldrig rigtig farlige, udover det langskud de kanonerede ind fra 30 meter. Flot spark 👍🏼
Vi var da også over midten to gange efter pausen. Jens Johansen og Daniel Olsen havde tydeligvis aftalt at de kun spillede hinanden, da de kom ind. Dette resulterede i to omstillingsscoringer, hvor Ringes bagkæde blev spillet tynde.
En kamp der bliver delt op i to dele, men hvor især arbejdsindsatsen efter pausen var guld værd. Dog er Ringe det klart bedste hold vi har mødt indtil nu. Både hvad angår fysik og boldspil. Vi var bare mere kyniske i de afgørende situationer. RUTINE...
Tillykke med debuten til Halmat Faraidon.
Vi noterer 6 indkasserede mål i 6 kampe! STÆRKT!!
Næste uge venter rækkens duks: Glamsbjerg IF. ⚽️
VEL MØDT...
1-0 Eber
2-0 Rugsel
3-0 Daniel
3-1 Ukendt
4-1 Jenser
MoM: Patrick Madsen (19 år) 💚