Sct. Hansfest i KFUM
I forbindelse med Bolbro-dagen d. 23. juni 2018 havde KFUM som vanligt arrangeret en Sct. Hansaften på Rismarksvænget. I år dog uden bål - idet tørken forhindrede, at man måtte tænde bål i Odense Kommune. I øvrigt som så mange andre kommuner på Fyn. Vejret var for en gangs skyld ikke med os, idet det var en kold og blæsefuld aften - men mange mødte trods alt op, og fik en hyggelig aften med børnene. Musik, pølser, snobrød, fritter m.m. blev det dog til alligevel. Der var opstillet telt og en musikscene samt andre ting, som børnene hyggede sig med ude på de små baner. Alt i alt en hyggelig aften, som havde samlet flere mennesker, hvis vejret havde været med os.